Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

Både gård og grund er ude af ætten;strid var den gamle; men stridere var retten; —der var ikke hjælp og der var ikke nåde;Peer var borte; ingen kunde mig råde.KONENHer i stuen får I dog sidde til jer død.ÅSEJa; katten og jeg, vi får nådsensbrød!KONENGud bedre jer, moer; han, Peer, blev jer dyr.ÅSEPeer? Jeg mener, du er ørsk og yr!Ingrid kom jo velberget hjem tilslut.Det var ligest, de havde holdt sig til fanden; —han er brotsmanden, han, og ingen anden;den styggen fristed min stakkars gut!KONENVar det ikke bedst, der gik bud efter presten?Der står værre til, end I kanske tror.ÅSEEfter presten? Å jo, jeg mener det næsten

(farer op).

Men nej-Gud om jeg kan! Jeg er guttens moer;jeg får hjælpe; det er ikke mer end jeg pligter;lage det som bedst, når de andre svigter.Denne kuften har de skænkt ham. Den får jeg lappe.Gud give, jeg også turde skindfellen nappe!!Hvor er hoserne?KONENDer, blant det andre skrammelÅSE

(roder om)

Hvad finder jeg her? Å nej, en gammelstøbe-ske, Kari! Med den har han legetknappestøber, smeltet og formet og præget.Engang her var gilde, kom ungen indog bad sin faer at få en klump tin.«Ikke tin,» sae Jon, «men Kong Kristian’s mynt;sølv; det skal mærkes, du er søn til John GyntGud forlade ham, Jon; men han var nu fuld,og da ændsed han hverken til eller guld.Her er hoserne. Å, der er hul i hul;de må stoppes, Kari!KONENJeg mener, det trængsÅSENår det er gjort, får jeg komme tilsengs;jeg kender mig så skral og så ussel og klemt —

(glad).

To uldskjorter, Kari; – dem har de glemt!KONENJa, rigtig har de det.ÅSEDet træffer sig nemt.Den ene kan du tilside lægge.Eller hør; jeg mener, vi taer dem begge; —den, han har på, er så slidt og tyndt.KONENMen kors, moer Åse, det er visst synd!ÅSEÅ ja; men du ved nok, presten forkyndernåde for den og de andre synder.__________________________

(Udenfor en nybyggerhytte i skogen. Rendyrhorn over døren. Sneen ligger højt. Det er i mørkningen. PEER GYNT står udenfor døren og slår en stor trælås fast.)

PEER GYNT

(ler imellemstunder)

Lås må der være; lås som kan bindedøren for troldtøj, og mand og kvinde.Lås må der være; lås som kan lukkefor alle de arrige nissebukke. —De kommer med mørke; de klapper og banker:lukk opp, Peer Gynt, vi er snygge, som tanker!Under sengen vi pussler, i asken vi rager,gjennem piben vi russler som gloende drager.Hi-hi! Peer Gynt; tror du spiger og plankerkan stænge for arrige nissebuktanker?

(Solvejg kommer på skier fremover moen; hun har et kastetørklæde over hovedet og et knytte i hånden.)

SOLVEJGGud signe dit arbeid. Du får ikke vrage mig.Budsendt jeg kommer, og så får du tage mig.PEER GYNTSolvejg! Det er ikke – ! Jo, det er! —Og du blir ikke ræd for at komme så nær!SOLVEJGBud har du skikket med Helga lille;fler kom efter med vind og i stille.Bud bar din moer i alt hun fortalte,bud, som yngled, der drømmene dalte.Nætterne tunge og dagene tommebar mig det bud, at nu fik jeg komme.Det blev som livet var sluknet dernede;jeg kunde ikke hertefyldt le eller græde.Jeg vidste ikke trygt hvad sind du åtte;jeg vidste kun trygt hvad jeg skulde og måtte.PEER GYNTMen faer din?SOLVEJGPå hele Guds vide jordhar jeg ingen at kalde for faer eller moer.Jeg har løst mig fra alle.PEER GYNTSolvejg, du vene, —for at komme til mig?SOLVEJGJa, til dig alene;du får være mig alt, både ven og trøster.

(I gråd.)

Værst var det at slippe min lille syster; —men endda værre at skilles fra faer;men værst ifra dem, som ved brystet mig bar; —nej, Gud forlade mig, værst får jeg kaldeden sorg at skilles fra dem alle, – alle!PEER GYNTOg kende du dommen, som blev læst ivår?den skiller mig både ved arv og gård.SOLVEJGMener du vel at for arv og ejejeg skilte mig fra alle de kæres veje?PEER GYNTOg ved du forliget? Udenfor skogentør de fakke mig frit, om jeg træffes af nogen.SOLVEJGPå skier har jeg rendt; jeg har spurgt mig frem;de fritted, hvor jeg skulde; jeg svaret: jeg skal hjemPEER GYNTSå væk med både spiger og planker!Nu trænges ingen stængsel mog nissebuktanker.Tør du gå ind for at leve med skytten,så ved jeg der kommer vigsel over hytten.Solvejg! Lad mig se på dig! Ikke for nær!Bare de på dig! Nej, hvor du er lys og skær!Lad mig løfte dig! Nej, hvor du er fin og let!Får jeg bære dig, Solvejg, blir du aldri træt!Jeg skal ikke smudse dig. Med strake armeskal jeg holde dig ud fra mig, du vene og varme!Nej, hvem skulde tænkt, at jeg kunde dig drage – ;å, men jeg har længtes både nætter og dage.Her skal du se, jeg har tømret og bygt;der skal ned igen, du; her er ringt og stygt —SOLVEJGRigt eller gildt, – her er efter mit sind.Så let kan en puste mod den strygende vind.Dernede var det klummert; en kendte sig klemt;der er halvvejs det, som har fra bygden mig skræmt.Men her, hvor en hører furuen suse,for en stilhed og sang! – her er jeg tilhuse.PEER GYNTOg ved du det visst? For alle dine dage?SOLVEJGDen vej, jeg trådt, bær aldri tilbage.PEER GYNTSå har jeg dig! Ind! Lad mig se dig i stuen!Gå ind! Jeg skal hente tyri til gruen;lunt skal det varme og bjart skal det lyse,blødt skal du sidde og aldri skal du fryse.

(Han lukker opp; Solvejg går ind. Han står en stund stille, da ler han højt af glæde og springer ivejret.)

PEER GYNTMin kongsdatter! Nu er hun funden og vunden!Hej! Nu skal kongsgården tømres fra grunden!

(Han griber øksen og går bortover; i det samme træder en gammelaktig kvinde i en fillet grøn stak ud af holtet; en stug unge med ølbolle i hånden halter efter og holder hende i skørtet.)

KVINDENGodkveld, Peer rapfod!PEER GYNTHvad godt? Hvem der?KVINDENGamle venner, Peer Gynt! Min stue ligger nær.Vi er grandfolk.PEER GYNTSå? Det er mer, end jeg ved.KVINDENAlt som hytten din bygtes, bygte min sig med.PEER GYNT

(vil gå)

Jeg har bråhast —KVINDENDet har du altid, gut;men jeg trasker nu efter og råker dig tilslut.PEER GYNTI mistaer jer, moer!KVINDENJeg har før så gjort;jeg gjorde så dengang du lovte så stort.PEER GYNTJeg lovte – ? Hvad fanden er det for snak?KVINDENHar du glemt den kveld, du hos faer min drak?Har du glemt – ?PEER GYNTJeg har glemt, hvad jeg aldri har vidst.Hvad rører du om? Når mødtes vi sidst?KVINDENVi mødtes sidst, da vi mødtes først.

(Til ungen.)

Byd faren din drikke; jeg mener han er tørst.PEER GYNTFaer? Er du drukken? Kalder dum ham – ?KVINDENDu kan da vel kende grisen på skidet!Har du øjne? Kan du ikke se, han er lampå skanken, som du er lam på sindet?PEER GYNTVil du bilde mig ind – ?KVINDENVil du vrigle dig bort —PEER GYNTDen langbente ungen – !KVINDENHan er vokset fort.PEER GYNTTør du, dit troldtryne, lægge mig ud – ?KVINDENHør nu, Peer Gynt; du er grov, som en stud!

(Grædende.)

Hvad kan jeg for, at jeg ikke er vakker,som dengang du lokked mig i lider og bakker?I høst, da jeg fødte, holdt fanden om min ryg,og så er det rimligt nok en blir styg.Men dersom du vil se mig så ven, som før,skal du bare vise jenten derinde på dør,jage hende ud af sindet og synet; —gør så, kære vennen min, så mister jeg trynet!PEER GYNTVig fra mig, din troldheks!KVINDENJa, se om jeg gør!PEER GYNTJeg skal slå dig i skallen – !KVINDENJa; prøv, om du tør!Ho-ho, Peer Gynt, jeg kan stå for slag!Jeg kommer igen hver evige dag.Jeg glytter på døren, ser ind til jer begge.Sidder du med jenten på bænkefjæl, —blir du kælen, Peer Gynt, – vil du lege og dægge, —sætter jeg mig hos og kræver min del.Hun og jeg vi skal bytte og skifte dig.Far vel, kære gutten min, imorgen kan du gifte dig!PEER GYNTDin helvedes mare!KVINDENMen der er s’gu sandt!Ungen får du fostre, din fodlette fandt!Vesle-fanden, vil du til faer din?UNGEN

(spytter på ham)

Tvi!Jeg skal hugge dig med øksen; bare bi, bare bi!KVINDEN

(kysser ungen)

Å nej, for et hoved, der sidder på den krop!Du blir faer din opp af dage når du engang vokser op!PEER GYNT

(stamper)

Gid I var så langt – !KVINDENSom vi nu er nær?PEER GYNT

(knuger hænderne)

Og alt dette – !KVINDENBare for tanker og begær!Det er synd i dig, Peer!PEER GYNTVærst for en anden! —Solvejg, mit reneste, skæreste guld!KVINDENÅ ja; det svir til de skyldfri, sa’e fanden,moer hans gav ham hug, for faer hans var fuld!

(Hun trasker ind i holtet med ungen, som kaster ølbollen efter ham.)

PEER GYNT

(efter en lang taushed)

Gå udenom, sa’e Bøjgen. En får så her. —Der faldt kongsgården min med bråk og rammel!Det slog mur om hende, jeg var så nær;her blev stygt med et, og min glæde blev gammel. —Udenom, gut! Der findes ikke vejtvers igennem dette til hende fra dig.Tvers igennem? Hm, der skulde dog findes.Der står noget om anger, hvis ret jeg mindes.Men hvad? Hvad står der? Jeg har ikke bogen,har glemt det meste, og her er ikke nogenretledning at få i skogen. —Anger? Så skulde der kanske gå år,før jeg vandt mig igennem. Det liv blev magert.Slå sønder, hvad skært er, og vent og fagert,og klinke det ihob af stumper og skår?Sligt går med en fele, men ikke med en klokke.Der, det skal grønnes, får en ikke tråkke.Neb det var jo en løgn med det heksetryne!Nu er alt det styggetøy ude af syne. —Ja; ude af syne, men ikke af sind.Smygende tanker vil følge mig ind.Ingrid! Og de tre, som på hougene sprang!Vil de også være med? Med skrat og harmekrævbe, som hun, at krystes i fang,løftes varligt og vent på strake arme?Udenom, gut; var armen så lang,som furuens lægg eller granens stang, —jeg mener, jeg løfted hende endda for nær,til at sætte hende fra mig menløs og skær. —Jeg får udenom dette på sæt og vis,så det hverken blir vinding eller forlis.En får skyde sligt fra sig og få det glemt —

(går nogle skridt mod hytten, men standser igen).

Gå ind efter dette? Stygt og skræmt?Gå ind med alt det troldskab i følge?Tale, og dog tie; skrifte og dog dølge – ?

(Kaster øksen fra sig).

Det er helgedagskveld. At stævne til møde,slig, som jeg nu er, var kirkebrøde.SOLVEJG

(i døren)

Kommer du?PEER GYNT

(halvhøjt)

Udenom!SOLVEJGHvad?PEER GYNTDu får vente.Her er mørkt, og jeg har noget tungt at hente.SOLVEJGBi; jeg skal hjælpe; vi byrden skal dele.PEER GYNTNej, stå der du står! Jeg får bære det hele.SOLVEJGMen ikke for langt, du!PEER GYNTVær tålsom, jente;langt eller kort, – du får vente.SOLVEJG

(nikker efter ham)

Ja, vente!

(Peer Gynt går bortover skogstien. Solvejg bliver stående i den åbne halvdør.)

__________________________

(ÅSEs stue. Aften. En stokild brænder og lyser på skorsteinen. Katten på en stol ved sengefoden. ÅSE ligger i sengen og famler urolig omkring på spredet.)

ÅSENej, Herregud, kommer han ikke?Det dryger så inderlig langt.Jeg har ikke bud at skikke;og sige ham har jeg så mangt.Her er ikke stunder at miste!Så bråt! Hvem skulde det tænkt!Å, dersom bare jeg vidstejeg ikke har holdt ham for strængt!PEER GYNTGodkveld!ÅSEVorherre dig glæde!Så kom du da, kære min gut!Men hvor tør du færdes hernede?Her er jo dit liv forbrudt.PEER GYNTÅ, livet får være det samme.Jeg måtte nu se hernede.ÅSEJa, nu står Kari tilskamme;og jeg kan gå bort i fred!PEER GYNTGå bort? Hvad er det du snakker?Hvor er det du agter dig hen?ÅSEAk, Peer, det mod enden lakker;jeg har ikke langt igjen.PEER GYNT

(vrider på sig og går oppover gulvet)

Se så! Fra det tuge jeg render;jeg mente, jeg her var fri – !Er du kold på fødder og hænder?ÅSEJa, Peer; det er snart forbi. —Når du ser mine øjne briste,må du lukke dem varligt til.Og så får du sørge for kiste;men, kære, ladd den bli gild,Å nej, der er sandt —PEER GYNTTi stille!Tidsnok at tænke på sligt.ÅSEJa, ja

(ser uroligt om i stuen).

Her ser du det lillede levned. Det er dem ligtPEER GYNT

(med et vrid)

Jeg ved, jeg har skylden.Hvad gavner, jeg mindes derom?ÅSEDu! Nej, den fordømte fylden,fra den var det ulykken kom!Kære gutten min, du var jo drukken;da ved en ej selv hvad en gør;og så havde du redet på bukken;det var rimlig nok, du var yr!PEER GYNTJa, ja; lad den rægelen fare.Lad dare den hele dag.Hvad tungt er, det vil vi sparetil siden-en anden dag.

(Sætter sig på sengekanten.)

Nu, moer, vil vi sammen snakke;men bare om løst og fast, —og glemme det vrange og skakke,og alt, som er sårt og hvast, —Nej, se da; den gamle katten;så den er ilive endnu?ÅSEDen bær sig så stygt om natten;du ved, hvad det varsel, du!PEER GYNT

(afbøjende)

Hvad er her for nyt i bygden?ÅSE

(smilende)

De siger, her findes etstedsen jente, som stunder mod højden —PEER GYNT

(hurtigt)

Mads Moen, slår han sig tilfreds?ÅSEDe siger, hun har ikke ørefor begge de gamles gråd.Du skulde dog indom høre; —du, Peer, vidste kanske råd —PEER GYNTMen smeden, hvor er han havnet?ÅSEÅ ti med den sidne smed.Jeg vil heller sige dig navnetpå hende, jenten, du ved —PEER GYNTNej, nu vil vi sammen snakke, —men bare om løst og fast,og glemme det vrange og skake,og alt, som er sårt og hvast.Er du tørst? Skal jeg hente dig drikke?Kan du strække dig? Sengen er stut.Lad mig se; – ja, mener jeg ikkedet er sengen, jeg lå i som gut!Kan du mindes, hvor tidt om kveldendu sad for min sengetokog bredte over mig felden,og sang både stev og lok?ÅSEJa, minds du! Så legte vi slæde,når faer din i langfart for.Felden var karmespredeog gulvet en islagt fjord.PEER GYNTJa, men det allerbedste, —moer, kan du minds det med? —det var dog de glupe heste —ÅSEJa, mener du ikke jeg vet – ?Det var Karis kat vi fik låne;den sad på en kubbestol —PEER GYNTTil slottet vestenfor måneog slottet østenfor sol,til Soria-Moria-slottet,gik vejen både højt og lavt.En kæp, som vi fandt i kottet,du brugte til svøbeskaft.ÅSEDer fremme i dumpen jeg kneiste —PEER GYNTJo, jo; du gav tømmen løs,og vendte dig, jævnt som vi rejste,og spurgte mig om jeg frøs.Gud signe dig, gamle styggen, —du var dog en kærlig sjæl – !Hvad ynker du for?ÅSEFor ryggen;det volder den hårde fjæl.PEER GYNTStræk dig; jeg skal dig støtte.Se så; nu ligger du blødt.ÅSE

(urolig)

Nej, Peer, jeg vil flytte!PEER GYNTFlytte?ÅSEJa, flytte; så ønsker jeg stødt.PEER GYNTDu snakker! Bred over dig felden.Lad mig sidde på sengestok.Se så; nu korter vi kveldenbåde med stev og lokÅSEHent heller postillen i kottet;jeg er urolig tilsinds.PEER GYNTI Soria-Moria-slotteter der gilde hos kongen og prins.Hvil dig på slædepuden;jeg kører dig did over mo —ÅSEMen, snille Peer, er jeg buden?PEER GYNTJa, det er vi begge to.

(Kaster en snor om stolen, hvor katten ligger, tager en kæp i hånden og sætter sig foran på sengefoden.)

Hyp! Vil du rappe dig, Svarten!Moer, du fryser vel ej?Jo-jo; det kendes på farten,når Grane lægger ivej!ÅSEKære Peer, hvad er det som ringer – ?PEER GYNTDe blanke dumbjelder, moer!ÅSEHu, nej da, hvor hult det klinger!PEER GYNTNu kører vi over en fjord.ÅSEJeg er ræd! Hvad er det, som bruserog sukker så underligt vildt?PEER GYNTDet er granene, moer, som suserpå moen. Sid bare stilt.ÅSEDet gnistrer og blinker langt borte.Hvor kommer den lysningen fra?PEER GYNTFra slottets ruder og porte.Kan du høre du danser?ÅSEJa.PEER GYNTUdenfor står Sankt Pederog byder dig stige ind.ÅSEHilser han?PEER GYNTJa, med hæder,og skænker den sødeste vin.ÅSEVin! Har han også kager?PEER GYNTJada! Et smækfuldr fad.Og salig provstinden lagerdig kaffe og eftermad.ÅSEÅ kors; kommer vi to sammen?PEER GYNTSå tidt og så jævnt du vil.ÅSEÅ nei da, Peer, for en gammendu kjører mig, stakkar til!PEER GYNT

(smækker med pisken)

Hyp; vil du rappe dig, Svarten!ÅSEKære Peer, du kører vel ret?PEER GYNT

(smækker igjen)

Her er brede vejen.ÅSEDen fartenden gør mig låk og træt.PEER GYNTDer ser je slottet sig højne;om lidt så er kørslen slut.ÅSEJeg vil ligge og lukke øjneog lide på dig, min gut!PEER GYNTRap dig, Grane, min traver!I slottet er stimlen stor;mod porte de myldrer og kaver.Nu kommer Peer Gynt med sin moer!Hvad siger du, herr Sankt Peder?Får ikke moer slippe ind?Jeg mener du længe leder,før du finder så ærligt et skind.Om mig vil jeg ikke snakke;jeg kan vende ved slottets port.Vil I skænke mig, taer jeg tiltakke;hvis ej, går jeg lige-nøjd bort.Jeg har digtet så mangen skrøne,som fanden på prækestol,og skjældt min moer for en høne,fordi hun kagled og gol.Men hende skal I agte og hædreog gøre det rigtig tillags;her kommer ikke nogen bedrefra bygderne nutildags. —Ho-ho; der har vi Gud Fader!Sankt Peder, nu får du dit

(med dyp stemme).

«Hold op med de køgemester-lader;moer Åse skal slippe frit!»

(Ler højt og vender sig om til moderen.)

Ja,var det ikke det jeg vidste?Nu blev der en anden dans

(angst).

Hvorfor ser du, om øjet skulde briste?Moer! Er du fra samling og sans – !

(går op til hovedgærdet).

Du skal ikke likke og glane! —Snak, moer; det er mig, din gut!

(Føler varsomt på hendes pande og hænder; derpå kaster han snoren bort på stolen pg siger dempet:)

Ja så! – Du kan hvile dig, Grane;for ret nu er rejsen slut.

(Lukker hendes øjne og bøjer sig over hende.)

Hav tak for alle dine dage,for bank og for barne-bys! —Men nu får du takke tilbage —

(trykker kinden mod hendes mund).

Se så, det var tak for skyds.HUSMANDSKONEHvad? Peer! Nå, så er vi overden tungeste sorg og nød!Herregud, hvor godt hun sover —eller er hun – ?PEER GYNTHys, hun er død.

(Kari græder ved liget. Peer Gynt gåt længe omkring i stuen; endelig standser han ved sengen.)

PEER GYNTFår moer med ære begravet.Jeg får friste at fare herfra.KONENSkal du langvejs fare?PEER GYNTMod havet.KONENSå langt!PEER GYNTOg lenger endda

(han går).

FJERDE HANDLING

(På sydvestkysten af Marokko. Palmeskov. Dækket middagsbord, solsejl og sivmatter. Længere inde i lunden hængende køjer. Udenfor land ligger en damp yacht med norsk og amerikansk flag. Ved stranden en jolle. Det er henimod solnedgang. Peer Gynt, en smuk middelaldrende herre i elegant rejsedragt, med guldlorgnet på brystet, præsiderer som vært for bordenden. Master Cutton, Monsieur Ballon samt herrene v. Eberknopf og Trumpeterstråle ifærd med at slutte måltidet.)

PEER GYNTDrikk, mine herrer! Er man skabttil nydelse, så skal man nyde.Der står jo skrevet: tabt er tabt,og væk er væk – . Hvad må jeg byde?TRUMPETERSTRÅLEDu er superb som vært, broer Gynt!PEER GYNTJeg deler æren med min mynt,med kok og stewart —MASTER COTTONVery well;en skål for alle fires held!MONSIEUR BALLONMonsieur, De har en gout, en ton,som nutildags kun sjelden findeshos mænd, der lever en garçon, —et visst, jeg ved ej hvad —VON EBERKOPFEt vift,et skær af frigjort åndsbetragtningog verdensborgerdomsforpagtning,et syn igennem skyens rift,der ej af snever Fordom bindes,et præg af højere forklaring,en ur-natur med livserfaringpå trilogiens top forent.Ej sandt, monsieur; så var det ment?MONSIEUR BALLONJo, meget muligt; ikke ganskeså smukt det klinger i det franske.VON EBERKOPFEj, was! Det sprog er og så stivt. —Men hvis til fænomenet grundenvi søge vil —PEER GYNTSå er den funden.Det er fordi jeg ej er gift.Ja, mine herrer, ganske klarer tingen. Hvad skal manden være!Sig selv; det er mit korte svar.Om sig og sit han skal sig kære.Men kan han det, som pak-kamélfor andres ve og andres vel?VON EBERKOPFMen denne for-og-i-seg-væren,jeg lover, har Dem kostet strid —PEER GYNTÅ ja såmen; i fordums tid;men altid gik jeg bort med æren.Engang var jeg dog ganske næri fælden fanget mod min vilje.Jeg var en rask og vakker fyr;og damen, som jeg havde kær, —hun var af kongelige familje —MONSIEUR BALLONAf kongelig?PEER GYNT

(hendkastende)

Af disse ætter,De ved nok —TRUMPETERSTRÅLE

(slår i bordet)

Disse adelstroll!PEER GYNT

(trækker på skuldren)

Forlagte højheder, som sættersin stolthed i, plebejerpletterat holde væk fra stammens skjold.MASTER. COTTONGik så affæren overstyr?MONSIEUR BALLONFamiljen var imod partiet?PEER GYNTNej, tvertimod!MONSIEUR BALLONAh!PEER GYNT

(skånsomt)

De forstår;der gaves ting, som talte forat få os snarest muligt viet.Men rentud sagt, det hele væsenvar mig fra først til sidst imod.Jeg er visse dele kræsenog helst jeg står på egen fod.Og da nu svigerfader komforblommet frem med fordring omjeg skulde skifte navn og stillingog løse adelskabsbevilling,så trak jeg mig med anstand ud, —gav afkald på hans ultimatum —og afkald på min unge brud.

(Trommer på bordet og synger andægtig.)

Ja, ja; der råder dog et fatum!På det vi mennesker kan lide;og det er trøstig at vide.MONSIEUR BALLONOg dermed sagen var forbi?PEER GYNTNej, jeg fik føle noget andet;thi uvedkommende sig blandedmed høje ramaskrig deri.Værst var familjens yngre lemmer.med syv av dem jeg fik duel.Det var en tid, jeg aldri glemmer,skønt jeg gik ud deraf med held,Det kostet blod; men dette blodgier brev på min persons fordyrelse,og peger styrkende imod,som sagt, et fatums vise styrelse.VON EBERKOPFDe har et blik på livets gang,der hæver Dem til tænker-rang.Imens en slet og ret formenerser hver for sig de spredte scener,og aldri ender med at famle,forstår De alt til et at samle.Med samme norm De alting måler.De spidser til hver løs eragtning,så hver og en går ud som strålerfra lyset af en livsbetragtning. —Og De har ingenting studeret?PEER GYNTJeg er, som jeg Dem før har sagt,en blot og bar autodidakt.Methodisk har jeg intet lært,men jeg har tænkt og spekuleret,og læst mig til en del af hvert.Jeg har begyndt i ældre alder;da ved De jo, lidt tungt det falderat pløje side op og side nedog tage ligt og uligt med.Historien har jeg taget stykkevis;thi mere fik jeg aldri tid til.Og da man jo i tunge tideret noget visst må sætte lid til,så tog jeg religionen rykkevis.På den manér det bedre glider.Man skal ej læse for at sluge,men for at se, hvad man kan brugeMASTER COTTONSe, det er praktiskPEER GYNT

(tænder en cigar)

Kære venner;betænk mit levnetsløb forresten.Hvorledes kom jeg først til Vesten!Som fattig karl med tomme hænder.Jeg måtte slide sårt for føden;tro mig, det faldt mig tidsnok svært.Men livet, venner, det er kært;og, som man siger, besk er døden.Vel! Lykken, ser I, var mig føjelig;og gamle fatum, han var bøjelig.Det gik. Og da jeg selv var tøjelig,så gik det stedse bedre, bedre.Ti år derefter bar jeg navnaf Krøsus mellem Charlestowns Rhedre.Mit rygte fløj fra havn til havn;jeg havde lykken inden borde —MASTER COTTONHvad gjaldt trafiken?PEER GYNTMest jeg gjordei negere til Karolinaog gudebilleder til Kina.MONSIEUR BALLONFi donc!TRUMPETERSTRALEFor tusend, farbroer Gynt!PEER GYNTDe finder nok bedriften svævendepå det tilladeliges pynt?Jeg selv har følt det samme levende.Jeg fant den endog odiøs.Men, De kan tro mig, først begyndt,det holder hårdt at slippe løs.Ialfald er det yderst sværti slig en stor forretningsførelse,der sætter tusender i rørelse,at bryde ganske overtvert.Det «overtvert» jeg kan ei lide,men tilstår på den anden side,at jeg har altid næret agtfor hvad man kalder konsekvenserne;og det, at overskride grænserne,har stedse gjort mig lidt forsagt.Dessuden tog jeg til at ældes;jeg nærmed mig mod femtiårene, —fik efterhånden gråsprengt hår;og skønt min helbred var fortrinlig,så faldt den tankt dog mig pinlig:hvem ved, hvor snart den time slår,da jurykendelsen skal fældesog skille bukkene fra fårene.Hvad var at gøre? Standse fartenpå Kina gik umuligt an.Jeg fandt dog en utvej, åbned snart enforretning til på samme land.Hver vår jeg guder exporterte;hver høst jeg prester udklarerte,forsynte dem med det fornødnesom strømper, bibler, rum og ris —MASTER COTTONJa, mod profit?PEER GYNTNaturligvis.Det gik. De virked ufortrødne.For hver en gud, hist over kjøbt,de fik en kilier grundigt døbt,vå virkningen neutralisertes.Missionens mark lå aldri brak;thi guderne, som kolportertes,af presterne blev holdt i schak.MASTER COTTONNå, men de afrikanske varer?PEER GYNTDer sejred også min moral.Jeg indså, den trafik var galfor folk i fremadskreden alder.Men ved jo ej, når fra man falder.Og dertil kom de tusend snarerfra vore filantropers lejr,for ej at nævne kapringsfarer,samt risiko af vind og vejr.Alt dette sammenlagt vandt sejr.Jeg tænkte: Peter, rev i sejlene;se til, at du kan rette fejlene!Så købte jeg mig land i Syden,beholdt den siste kødimport,som også var af prima sort.De trivedes, blev blanke, fede,så det var mig og dem en glæde.Je, jeg tør sige uden skryden,jeg handled mod dem som en faer, —hvad sine gode renter bar.Jeg bygged skoler, for at dydenbestandig kunde holdes pået visst almindeligt niveau,og påstå strængt at ingenstunderdens thermometer sank derunder.Nu deforuden af delejeg har mig ganske trukket ud; —jar har plantagen samt den helbesætning solt med hår og hud.På afskedsdagen gav jeg ogtil små og store gratis grog,så mænd og kvinder fik en rus,og enkerne desuden snus.Se, derfor håber jeg, såfremtdet ord ej er et mundsvejr blot:hver den, som ej gør ondt, gør godt, —så er min fortids fejlgreb glemt,og jeg kan holde, mer end mangen,med dyder mine synder stangen.VON EBERKOPF

(klinker med ham)