Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

__________________________

(En lid med store susende løvtrær. Stjerner blinker gennem løvet; fugle synger i trætoppene. En grønnklædt kvinde går i liden. Peer Gynt følger efter under allslags forelskede fagter.)

DEN GRØNKLÆDTE

(standser og vender sig)

Er det sandt?PEER GYNT

(skærer med fingeren over struben)

Så sandt, som jeg heder Peer; —så sandt, som du er en dejlig kvinde!Vil du ha’e mig? Du skal se, hvor fint jeg mig ter;du skal hverken træde væven eller spinde.Mad skal du få, så du er færdig at sprække.Aldri skal jeg dig i håret trække —DEN GRØNKLÆDTEIkke slå mig heller?PEER GYNTNej, var det ligt?Vi kongsønner slår ikke kvindfolk og sligt.DEN GRØNKLÆDTEEr du kongsøn?PEER GYNTJa.DEN GRØNKLÆDTEJeg er Dovrekongens datter.PEER GYNTEr du det? Se, se; det træffter jo godt.DEN GRØNKLÆDTEInde i Ronden har faer min sin slot.PEER GYNTDa har moer min et større, såvidt jeg fatter.DEN GRØNKLÆDTEKjender du faer min? Han heder kong Brose.PEER GYNTKjender du moer min? Hun heder dronning Åse.DEN GRØNKLÆDTENår faer min er sindt, så sprækker fjelde.PEER GYNTDe raport, bare moer min taer på at skælde.DEN GRØNKLÆDTEFaer min kan spænde under højeste hvælven.PEER GYNTMoer min kan ride gennem strideste elven.DEN GRØNKLÆDTEHar du anden klædning, end fillerne der?PEER GYNTHå, du skulde se mine søndagsklæer!DEN GRØNKLÆDTEJeg går til hverdags i guld og silke.PEER GYNTDet tykkes dog ligere stry og stilke.DEN GRØNKLÆDTEJa, det er et du må komme ihug;så er nu Rondefolkets skik og brug:tvefold laget er alt vort eje.Kommer du frem til min faders gård,tør det hænde sig let, at du er påvejetil at tro, du i styggeste stenrøsen står.PEER GYNTJa, er det ikke akkurat slig hos os?Alt guldet vil tykkes dig rusk og bos;og kanske vil du tro, hver glittrende rudeer en bylt af gamle hoser og klude.DEN GRØNKLÆDTESvart tykkes hvidt, og stygt tykkes vent.PEER GYNTStort tykkes lidt, og skident tykkes rent!DEN GRØNKLÆDTE

(falder ham om halsen)

Ja, Peer, så ser jeg, vi to passer sammen!PEER GYNTSom benet og brogen; som håret og kammen.DEN GRØNKLÆDTE

(råber bort i liden)

Brudehest! Brudehest! Kom, brudehesten min

(en kæmpestor gris kommer løbende med en tougstump til grime og en gammel sæk til sadel. Peer Gynt svinger sig op og tager den grønklædte foran sig).

PEER GYNTHejsan! Vi skal stryge gennem Rondeporten ind!Rap dig, rap dir, min ganger god!DEN GRØNKLÆDTE

(kjælen)

Ak, nylig gik jeg så stur og mod – .Nej, en ved aldri hvad edr kan hændes!PEER GYNT

(prygler grisen og traver afsted)

På ridestellet skal storfolk kendes!__________________________

(Dovregubbens kongshal. Stor forsamling af hoftrolde, tomtegubber og hougmænd. Dovregubben i højsædet med krone og spir. Hans børn og nærmeste slægtninge til begge sider. Peer Gynt står for ham. Stærk røre i salen.)

HOFTROLDENESlagt ham! Kristenmands søn har dåretDovregubbens veneste mø!EN TROLDUNGEMå jeg skjære ham i fingeren?EN ANDEN TROLDUNGEMå jeg rive ham i håret?EN TROLDJOMFRUHu, hej, lad mig bide ham i låret!TROLDHEKS

(med en slev)

Skal han lages til sod og sø?EN ANDEN TROLDHEKS

(med retterkniv)

Skal han steges på spid eller brunes i gryde?DOVREGUBBENIsvand i blodet!

(Vinker sine fortrolige nærmere sig.)

Lad os ikke skryde.Vi er gået tilagters i de senere år;;vi ved ikke mer om det ramler eller står,og folkehjælp skal en ikke fra sig skyde.Desuden er gutten fast uten lyde,og stærkbygget med, såvidt jeg ser.Sandt nok, han har kun et eneste hode;men datter min har jo heller ikke fler.Tre hoders trolde går rent af mode;selv tvehoder får en knapt øje på,og de holder endda kun så som så.

(Til Peer Gynt.)

Altså, det er min datter, du kræver?PEER GYNTDin datter og riget i medgift, ja.DOVREGUBBENDet halve får du, imens jeg lever,og det andet halve når jeg engang falder fra.PEER GYNTDet er jeg nøjd med.DOVREGUBBENJa, stop, min gut; —du har også nogle tilsagn at give.Brydes et af dem, er hele pagten brudt,og du slipper ikke herfra ilive.For det første må du love, at du aldri ændserhvad der ligger udefor Rondernes grænser;dag skal du sky, og død og hver lysbar plet.PEER GYNTFår eg kaldes for konge, så holder det let.DOVREGUBBENDernæst, – nu vil jeg i kløgt dig prøve —

(reiser dig i sædet).

DET ÆLDSTE HOFTROLD

(til Peer Gynt)

Lad se, om du har en visdomstand,som kan Dovregubbebs gådenødd kløve!DOVREGUBBENHva er forskellen mellem trold og mand?PEER GYNTDer er ingen forskel, så vidt jeg ser.Stortrold vil stege og småtrold vil klore; —ligeså hos os, hvis bare de turde.DOVREGUBBENSandt nok; vi er ens i det og mer.Men morgen er morgen og kveld er kveld,så forskel blir der nu lige vel. —Nu skal du høre hvad det er for noget:Derude, under det skinnende hvælv,mellem mænd det heder: «Mand, vær dig selv!»Herinde hos os mellem troldenes flokdet heder: «Trold, vær dig selv-nok!»HOFTROLDET

(til Peer Gynt)

Øjner du dybden?PEER GYNTDet tykkes mig tåget.DOVREGUBBEN«Nok», min søn, det kløvende, stærkeord må stå i dit våbenmerke.PEER GYNT

(river sig bag øret)

Nej, men —DOVREGUBBENDet må, skal du her vorde herre!PEER GYNTJa, skidt; lad gå; det er jo ikke værre —DOVREGUBBENDernest må du lære at sætte prispå vor jævne hjemlige levevis.

(Han vinker: to trolde med svinehoveder, hvide nathuer, o.s.v. bringer mad og drikke.)

Koen giver kager og studen mjød;spørg ej om den smager sur eller sød;hovedsagen er, det får du eh glemme,den er brygget herhjemme.PEER GYNT

(støder sagerne fra sig)

Fanden med eders hjemlige drik!Jeg vænner mig aldri til landsens skik.DOVREGUBBENBollen følger med, og den er af guld.Hvo guldbollen ejer, han er datter min huld.PEER GYNT

(grundende)

Det står jo skrevet: du skal tvinge din natur; —og i længden falder drikken vel mindre sur.Lad gå!

(Føjer sig.)

DOVREGUBBENSe, det er fornuftig sagt.Du spytter?PEER GYNTEn får håbe på vanens magt.DOVREGUBBENDernæst må du kaste dine kristenmandsklæder;thi det skal du vide til vort Dovres hæder:her er alting fjerldvirket, ingenting fra dalen,undtagen silkesløjfe yderst på halen.PEER GYNT

(vred)

Jeg har ingen hale!DOVREGUBBENSå kanst du få.Hoftrold, bind han min søndagshale på.PEER GYNTNej, om du får! Vil du gøre mig til nar?DOVREGUBBENBejl aldri til datter min med bagen bar.PEER GYNTGøre mennesker til dyr!DOVREGUBBENMin søn, du fejler;jeg gør dig bare til en høvlig bejler.Du skal få en brandgul sløjfe at bære,og det gælder her for den højste ære.PEER GYNT

(betænksomt)

Der siger jo, mennesket er kun et fnug.Og lidt får en lempes efter skik og brug.Bind væk!DOVREGUBBENDu est en medgørlig fyr.HOFTROLDETPrøv nu, hvor fint du kan svanse og svinge!PEER GYNT

(arrig)

Hå, vil I endnu til mere mig tvinge?kræver I også min kristenmands-tro?DOVREGUBBENNej, den kan du gerne beholde i ro.Troen går frit; den lægges ingen told på;det er skorpen og snittet en skal kende et trold på.Bare vi er ens i lader og klædsel,kan du gerne kalde tro, hvad vi kalder rædsel.PEER GYNTDu er dog, de mange vilkår tiltrods,mere rimelig karl, end en skulde frygte.DOVREGUBBENMin sønn, vi trolde er bedre end vort rygte;det er også en forskel mellem jer og os. —Dog, endt er gildets alvorlige del;nu vil vi ører og øjne fryde.Spillemø, frem! Lad Dovreharpen lyde!Dansemø, frem! Træd Dovrehallens fjæl!

(Spil og dans.)

HOFTROLDETHvad tykkes dig?PEER GYNTTykkes? Hm —DOVREGUBBENTal uden frygt!Hvad ser du?PEER GYNTNoget ustyggelig stygt:Med kloven slår en bjeldeko tarmestrængt spil.I stutthoser tripper en purke dertil.HOFTROLDENEÆd ham!DOVREGUBBENHusk, han har menneskesanser!TROLDJOMFRUERHu, riv af ham både øre og øje!DEN GRØNKLEDTE

(grædende)

Huhu! Sligt må vi høre og døje,når jeg og søster min spiller og danser!PEER GYNTÅhå; var det dig? Lidt spøg i gildet,det ved du, er aldri så ilde met.DEN GRØNKLEDTETør du bande på det?PEER GYNTBåde dansen og spilletvar katten kore mig, riktig pent.DOVREGUBBENDet er underligt med den menneskeart;den hænger i så mærkværdigt længe.Får den i dyst med os en flænge,sætter den vel ar, men den heles snart.Min svigersøn er nu så føjelig som nogen;villig har han kastet kristenmandsbrogen,villig har han drukket mjødpokalen,villig har han bundet bag på sig halen, —så villig, kort sagt, til alt, hvad vi bad ham,at trygt jeg tænkte, den gamle Adam,var engang for alle på porten jaget;men se, med et har han overtagt.Ja-ja, min søn, så må du i kurmod denne hersens menneskenatur.PEER GYNTHvad vil du gjøre?DOVREGUBBENI venstre øjet,jeg risper dig lidt, så ser du skævt;men alt det du ser, tykkes gildt og gævt.Så skærer jeg ud den højre ruden —PEER GYNTEr du drukken?DOVREGUBBEN

(lægger noge skarpe redskaper på bordet)

Her ser du glasmesterøjet.Spjeld skal du få, som den olme studen.Da vil du skønne, hun er dejlig, bruden, —og aldri vil synet dit kverves, som før,af trippende purker og bjeldekør —PEER GYNTDet er galmands snakk!DET ÆLDSTE HOFTROLDDet er Dovregubbens tale;han er den vise og du dem gale!DOVREGUBBENTænk efter, hvor megen fortræd og plagedu kan fri dig for mellem år og dageKom dog ihug, at synet er kildentil grådens argende beske lud.PEER GYNTSandt nok; og der står i huspostillen:forarger dig øjet, så slå det ud.Hør! Sig mig, når heles så synet igentil menneskesyn?DOVREGUBBENIngensinde, min ven.PEER GYNTNå, så! Ja, så siger jeg tak for mig.DOVREGUBBENHvad vil du udenfor?PEER GYNTGå min vej.DOVREGUBBENNej, stop! Det er letvindt at slippe herind!men udad går ikke Dovregubbens grind.PEER GYNTDu vil da ikke tvinge mig voldeligt?DOVREGUBBENHør nu, og vær fornuftig, prins Peer!Du har gaver for troldskab. Ikke sandt, han tersig allerede nu så temmelig troldeligt?Og trold vil du være?PEER GYNTJa-Gud vil jeg så.For en brud og et velskøttet rige på købetkan jeg finde mig i at noget går i løbet.Men alting i verden er der måde på.Halen har jeg taget, det er ganske sandt;men jeg kan vel få løst, hvad det hoftrold bandt;brogen har jeg kastet; den var gammel og lappet;men jeg kan vel igen få den på mig knappet.Og sagtens kan jeg også få losset bådenfor denne dovriske levemåden.Jeg skal gerne sværge på, en ko er en mø;en ed kan en altid jo æde i sig; —men det, at vide, at en aldri kan fri sig,at en ikke som et skikkeligt menneske kan dø,at gå som et bergtrold alle sine dage, —dette her, at en aldri kan træde tilbage,som der ståri bogen, det lægger du vind på;men det er noget, som jeg aldri går ind på.DOVREGUBBENNu bliver jeg, sandt for udyden, vred;og da er jeg ikke til at gantes med.Du dagblakke pilt! Ved du hvem jeg er?Først så kommer du min datter for nær —PEER GYNTDet er løgn i din hals!DOVREGUBBENDu må hende ægte.PEER GYNTTør du sige mig på, at – ?DOVREGUBBENHvad? Kan du nægte,hun var din attrå og i din begær?PEER GYNT

(blæser)

Ikke andet? Hvem fanden hænger sig i sligt?DOVREGUBBENMennesket blir sig dog altid ligt.Ånden bekender I alle med kæverne;dog agtes kun det, som kan fakkes med næverne.Så du mener, at attråen intet gælder?Vent; du skal snart få syn for sagen —PEER GYNTDu fisker mig ikke med løgnens agn!DEN GRØNKLÆDTEMin Peer, du er faer før året hælder.PEER GYNTLuk op; jeg skal ud.DOVREGUBBENI et bukkeskind,får du ungen efter dig.PEER GYNT

(tørrer sveden af sig)

Gid jeg var vågnet!DOVREGUBBENSkal han skikkes til kongsgården?PEER GYNTSkik han på sognet!DOVREGUBBENGodt, prins Peer; den sagen blir din.Men den tind er sikker, at gjort er gjort,item at din afkom vil vokse;sligt blandigskræ vokser urimelig fort —PEER GYNTGubbe, vær nu ikke strid som en okse;vær rimelig, jomfru! Tag mod forlig.Du skal vide, jeg er hverken prins eller rig; —og enten du så vil målde eller veje mig,kan du tro du vinder ikke stort ved at eje mig.

(Den grønklædte får ondt og bæres ud af troldpiger.)

DOVREGUBBEN

(ser en stund på ham med høj foragt; derpå siger han)

Hiv ham i kans mood bergvæggen, børn!TROLDUGERNEÅ, faer, må vi først lege hubro og ørn!Ulvelegen! Gråmus og gloøjet kat!DOVREGUBBENJa, men fort. Jeg er arrig og søvning. Godnat!

(Går.)

PEER GYNT

(jaget af troldungerne)

Slip mig, djævelstøj!

(Vil op gennem skorstenspiben.)

TROLDUNGERNETomtegubber! Nisser!Bid ham bag!PEER GYNTAu!

(Vil ned gennem kælderlemmen.)

TROLDUNGERNEStæng alle ridser!HOFTROLDETHvor de morer sig, de små!PEER GYNT

(kæmpende med en liden troldunge, som har bidt sig fast i hans øre)

Vil du slippe, dit skarn!HOFTROLDET

(slår ham over fingrene)

Tag varsomt, slyngel, på et kongelig barn!PEER GYNTEt rottehul – !

(Løber derhen.)

TROLDUGERENENissebroer! Det må du spærre!PEER GYNTDen gamle var fæl; men de unge er værre!TROLDUNGERENEFlæng ham!PEER GYNTAk, den der var liden, som en mus!

(Løber om.)

TROLDUNGERENE

(myldrere omkring ham)

Stæng gærde! Stæng gærde!PEER GYNT

(grædende)

Ak; var jeg en lus

(han falder).

TROLDUNGERENENi i synet på ham!PEER GYNT

(begravet i trolddyngen)

Hjælp, moer, jeg dør!

(Kirkeklokker ringer langt borte.)

TROLDUNGERENEBjelder i fjeldet! Det er svartekjolens kør!

(Troldene flygter under bulder og hylende skrig. Hallen styrter sammen; alt forsvinder.)

__________________________

(Bælmørke.)

(Peer Gynt høres at hugge og slå omkring sig med en stor gren.)

PEER GYNTGiv svar! Hvem er du?STEMMENMig selv.PEER GYNTAf vejen!STEMMENGå udenom, Peer! Den er stor nok, hejen.PEER GYNT

(vil igennem på et andet sted, men støder imod)

Hvem er du?STEMMENMig selv. Kan du sige det samme?PEER GYNTJeg kan sige hvad jeg vil; og mit sverd kan ramme!Agt dig! Hu, hej, nu falder det knusende!Kong Saul slog hundred; Peer Gynt slog tusende!

(Slår og hugger.)

Hvem er du?STEMMENMig selv.PEER GYNTDet dumme svarkan du gemme; det gør ikke sagen klar.Hvad er du?STEMMENDen store Bøjgen.PEER GYNTNå, så!Før var gåden svart; nu tykkes den grå.Af veien, Bøjg!STEMMENGå undenom, Peer!PEER GYNTIgennem!

(Slår og hugger.)

Han faldt!

(Vil frem, men støder imod.)

Hå, ha! Er her fler?STEMMENBøjgen, Peer Gynt! En eneste en.Det er Bøjgen, som er sårløs, og Bøjgen, som fik mén.Det er Bøjgen, som er død, og Bøjgen, som lever.PEER GYNT

(kaster grenen)

Værget er troldsmurt; men jeg har næver!

(Slår dig igennem.)

STEMMENJa, lid på næverne; lid på kroppen.Hi-hi, Peer Gynt, så rækker du toppen.PEER GYNT

(kommer igjen)

Atter og fram, det er lige langt; —ud og ind, det er lige trangt!Der er han! Og der! Og rundt om svingen!Ret som jeg er ude, står jeg midt i ringen. —Nævn dig! Lad mig se dig! Hvad er du for noget?STEMMENBøjgenPEER GYNT

(famler omkring)

Ikke dødt. Ikke levende. Slimet; tåget.Ingen skikkelse heller! Det er som at tørnei en dynge af knurrende halvvåghne bjørne!

(Skriker.)

Slå fra dig!STEMMENBøjgen er ikke gal.PEER GYNTSlå!STEMMENBøjgen slår ikke.PEER GYNTKæmp! Du skal!STEMMENDen store Bøjgen vinder uden at kæmpe.PEER GYNTVar her bare en nisse, som kunde mig prikke!Var her bare så meget, som et årsgammelt trold!Bare noget at slås med. Men det er her ikke. —Nu snorker han! Bøjg!STEMMENHvad godt?PEER GYNTBrug vold!STEMMENDen store Bøjgen vinder alting med lempe.PEER GYNT

(bider sig i arme og hænder)

Klør og flænger tænder i kødet!Jeg må kende dryppet af mit eget blod.

(Der høres som vingeslag af store fugle.)

FUGLESKRIGKommer han, Bøjg?STEMMENJa; fod for fod.FUGLESKIGAlle systre langt borte! Flyv frem til mødet!PEER GYNTSkal du berge mig, jente, så gør det snart!Glan ikke ned for dig, lud og bøjet. —Spændebogen! Kyl ham den bent i øjet!FUGLESKRIGHan vinner!STEMMENVi har ham.FUGLESKRIGSystre! Skyd fart!PEER GYNTFor dyrt, at købe sig livet tilfor slig en times tærende spil.

(Synker sammen.)

FUGLESKRIGBøjg, der stupe han! Tag ham! Tag ham!

(Klokkeringning og salmesang høres langt borte.)

BØJGEN

(svinder in til intet og siger i et gisp)

Han var for stærk. Der stod kvinder bag ham.__________________________

(Soloppgang. På fjeldet udenfor ÅSEs sæterstue. Døren er stængt; alting øde og stille.)

(Peer Gynt ligger sovende udenfor sætervæggen.)

PEER GYNT

(vågner, ser sig om med et sløvt og tungt øjekast. Han spytter)

Den, som havde sig en ramsaltet sild!

(Spytter igen, i det samme ser han Helga, der kommer med en nistebomme.)

Hå, unge, er du her? Hvad er det, du vil?HELGADet er Solvejg —PEER GYNT

(springer op)

Hvor er hun?HELGABag sætervæggenSOLVEJG

(skjult)

Kommer du nær, så sætter jeg på sprang.PEER GYNT

(standser)

Kanske du er ræd, jeg skal ta’e dig i fang?SOLVEJGSkam dig!PEER GYNTVed du, hvor jeg var i nat?Dovregubbens datter er efter mig, som klæggen.SOLVEJGDa var det vel, der blev ringet med klokker.PEER GYNTPeer Gynt er ikke den gut, de lokker. —Hvad siger du?HELGA

(grædende)

Å, hun taer benene fat!

(Løber efter.)

Vent!PEER GYNT

(griber hende i armen)

Se her, hvad jeg har i lommen!En sølvknap, unge! Den skal du få, —bare snak godt for mig!HELGASlip; lad mig gå!PEER GYNTDer har du den.HELGASlip; der står nistebommen!PEER GYNTGud nåde dig, hvis du ej – !HELGAUf, du skræmmer mig!PEER GYNT

(spag; slipper hende)

Nej, jeg mente: bed, at hun ikke glemmer mig!

(Helga løber.)

TREDJE HANDLING

(Dybt inde i barskogen. Gråt høstvejr. Snefald. Peer Gynt står i skjorteærmene og fælder gavntømmer.)

PEER GYNT

(hugger på en stor furu med krigede grene)

Å-ja, du er sejg, du gamle kall;men det båder knapt, for du står for fald.

(Hugger igjen.)

Jeg ser nok, du har en ståltrådsærk;men jeg flænger den, jeg, var den aldri så stærk. —Ja, ja; du ryster din krogede arm;det er rimeligt nok, du er arg og harm;men lige fuldt så skal du i knæ – !

(Bryder med engang tvert af.)

Løgn! Det er bare et gammelt træ.Løgn! Det er ingen stålklædt knark;det er bare en furu med sprukken bark. —Det er tungvindt arbejd at hugge tømmer;men fandenskab når en både hugger og drømmer. —Det skal væk, dette her, – at stå i tågenog væve sig bort lyslevende vågen. —Du er fredløs, gut! Du er jaget på skogen.

(Hugger en stund ilsomt.)

Ja, fredløs, ja. Du har ikke moertil at bære frem maden og duge dit bord.Vil du æde, gut, får du hjælpe dig selv,hente det råt fra skog og elv,spike dig tyri og nære dig ild,stulle og stelle og lage det til.Vil du klæde dig varmt, får du vejde rénvil du mure dig hus, må du brydte sten;vil du tømre det op, får du fælde stokkenog bære den frem på din ryg til tråkken. —

(Øksen synker; han ser frem for sig.)

Gildt skal det bygges. Tårn og fløjskal der være på tagryggen hæv og højOg så vil jeg snitte, til knap på gavlen,en havfrue, skabt som en fisk fra navlen.Messing skal der være på fløjen og låsen.Glas får jeg også se jeg kan få.Fremmed folk skal undres påhvad det er, som skinner langt borti åsen.

(Ler i harme.)

Helvedes løgn! Der var den igen.Du er fredløs, gut!

(Hugger hvast.)

En barktækt hytte gør både i rusk og frost sin nytte

(ser opad træet).

Nu står han og vagger. Så; bare et spænd!Der stuper han skrås efter ehele sin længde; —det grøsser i ungskogens mylr og mængde!

(Giver sig til at kviste stammen; på engang lytter han og står stille med hævet økse.)

Der er nogen efter mig! – Nå, er du slig,du Hægstadgubbe; – du farer med svig.

(Dukker bag træet og kiger frem.)

En gut! Bare en. Han tykkes skræmt.Han skotter omkring sig. Hvad har han gemtunder trøjen? En sigd. Han standser og glytter, —lægger næven tilrette på en skigard-stav.Hvad er det nu? Hvorfor står han og støtter – ?Uf da! Hugg han ikke fingeren af!!Hele fingeren af! Han bløder som en stud. —Der setter han på sprang med næven i en klud.

(Rejser sig.)

Det var fanden til krop! En umistelig finger!Helt af! Og det uden at nogn ham tvinger.Håhå, nu mindes jeg – ! Det er den enesteMåde at fri sig fra kongens tjeneste.Så er det. De vilde ham i krigen skikke;og gutten, forstår sig, vilde nødig afsted. —Men hugge – ? For altid skille sig ved – ?Ja, tænke det; ønske det; ville det med, —men gøre det! Nej; det skønner jeg ikke!

(Ryster lidt med hovedet; så går an til sit arbejde igen.)

__________________________

(En stue nede hos ÅSE. Alting er i uorden; kister står åbne; gangklæder ligger spredte omkring; en kat i sengen. ÅSE og husmandskonen i travelt arbejde med at pakke sammen og lægge tilrette.)

ÅSE

(render til den ene side)

Kari, hør her!KONENHvad godt?ÅSE

(på den anden side)

Hør her – !Hvor ligger – ? Hvor finder jeg – ? Svar mig; hvor er – ?Hvad leder jeg efter? Jeg er som tullet!Hvor er nøgelen til kisten?KONENI nøglehulletÅSEHvad er det som ramler?KONENDet sidste læsblir kørt til Hægstad.ÅSE

(grædende)

Jeg var tilfreds,jeg selv blev kørt ud i den svarte kiste!Å, hvad et menneske må tåle og friste!Gud hjælpe mig nådig! Hele huset tømt!!Hvad Hægstadbonden levned, har lensmanden taget,Ikke klæderne på kroppen engang blev vraget.Tvi! Få de skam, som så hårdt har dømt!

(Sætter sig på sengekanten.)